Tilbage til Alle begivenheder

ViaValby: The Firebirds (gratis koncert)

Velkommen til anden udgave af ViaValby - en Valbyfestival for musik & kunstscene!

Foråret er på vej, og det er ViaValby også. Over seks intense dage fra d.  9. – 14. april hylder vi forårets komme, dets fremspring, dets urkræfter, skabelsesproces og transformation. Og som noget nyt og spirende er PLADS23 venue for en talk og to koncerter under dette års festival.

The Firebirds

The Firebirds blev skabt af trommeslageren Stefan Pasborg i 2014, da han havde et årelangt ønske om at skabe ny musik med udgangspunkt i musik af store, klassiske komponister.

Pasborg samlede i den forbindelse trioen, som foruden ham selv består af saxofonist og klarinettist Anders Banke og pianist og keyboardspiller Anders Filipsen. Trioen har de sidste par år turneret i Danmark og optrådt på festivals i Serbien, Frankrig, Tyskland og Norge.

The Firebirds roste debutalbum arbejdede primært med arrangementer af Igor Stravinsky. I dagens koncert kigger trioen også mod hjemlige himmelstrøg og tager fat på Carl Nielsens omfattende virke i deres lydlandskab præget af jazz, beat, surf, avantgarde med stor respekt for de klassiske komponisters originale forlæg

LINE UP
Anders Banke: Saxofon og klarinet
Anders Filipsen: Klaver og keyboard
Stefan Pasborg: trommer

Praktisk info

Koncerten finder sted på PLADS23 og starter kl. 19. Kulturhuset har åbent hele dagen, så kom gerne tidligere og nyd en øl eller en omgang aftensmad.

Entré: gratis.

VIAVALBY - LYS OVER VALBY

Velkommen til anden udgave af ViaValby - en Valbyfestival for musik & kunstscene!

Du kan bl.a. opleve elektronisk musiker Rumspistol, billedkunstner Alexander Tovborg i samtale med kulturjournalist Anne Sophia Hermansen, billedkunstner Elsebeth Jørgensen, sangskriverne Lars Ranthe og Anders Montin og musiske forårsritualer ved performanceartist sús og crossovergruppen Firebirds. 

ViaValby finder sted på forskellige spillesteder, kulturhuse og kirker i Valby, og alle arrangementer er med fri entré lige med undtagelse af ét. Vi glæder os til at skrue op for lyset med en håndfuld levende koncerter og inspirerende talks i samarbejde med en række gode lokale kræfter. 

ViaValby støttes af Valby Lokaludvalg, Knud Højgaards Fond og William Demant Fonden.

Læs mere om ViaValby her

Forrige
Forrige
8. april

SLOW FLOW YOGA

Næste
Næste
11. april

BarselsBar: BabyGroove