OM VERDENS SIRENER
Verdens Sirener er et amatørkvindekor fra 4 ud af 5 verdensdele.
Formålet med Verdens Sirener er blandt andet at bidrage til og videreformidle kulturudveksling via sang på de 15-20 kormedlemmernes modersmål. Dette inkluderer også den danske sangskat.
Det er et ønske at udtrykke den mangfoldighed, der er i koret, delvist ved at skabe et mødested for kvinder på tværs af nationalitet og baggrund, og delvist ved at komme ud og optræde i kulturelle/folkelige sammenhænge.
Derved spreder Verdens Sirener glæden ved at synge, både på eget og andres modersmål og også synge på de forskellige ofte lokalt forankrede musikalske genrer.
Om workshoppen :
Formålet med workshoppen er både at synge for og sammen med publikum på forskellige sprog.
Musik og sang bringer folk sammen og skaber glædelige stunder med fællesskab. Det gælder, hvis man er fælles om at synge på sprog, man ikke i forvejen kender, men også hvis man pludselig hører en sang på ens eget modersmål og på en melodi, man kender.
Aftenens indhold:
Verdens Sirener synger et par sange og fortæller om koret og dets medlemmer
Workshop, hvor publikum vil lære og synge med på et par af de lette sange
Workshop, hvor publikum lærer et par lette trin og danser med til sangene
Afslutning med fællessang
Arrangementet varer fra kl. 19.30–20.30 og billet koster 20kr.
OBS: Billetten kan ikke refunderes, så tjek datoen en ekstra gang inden du køber.