Tilbage til Alle begivenheder

The Othered Body Horror Show - Fernisering

Udstillingsperiode: 11/2—15/2
Fernisering: 8/2
Gratis entré


Gruppeudstillingen “The Othered Body Horror Show” kaster gennem billedkunst et blik på køn og identitet. De deltagende kunstnere fra det danske og nordiske kunstvækstlag undersøger på tværs af bl.a. fotografi, maleri, skulptur og video andetgjorte og marginaliserede kroppes positioner og handlemuligheder i et miljø, hvor de ikke umiddelbart synes at høre hjemme. Udstillingen interesserer sig på denne måde for kunstens muligheder for intervention og forandring, og med værkernes insisterende tilstedeværelse og tilgængelighed 24/7 udforsker og udfordrer de portrætterede og formgivne kroppe tilhørs- og magtforhold og hvem, der beskuer hvem.

Udstillingen er kurateret af den danske billedkunstner Sangría Valentino (f. 1987, Silkeborg) som tog afgang fra Kunstakademiet i Bergen i 2023. I sin egen praksis arbejder Valentino med fotografi, vævning, video og performance, samt kollektive og sociale aktiviteter. Tidligere kuratorisk arbejde tæller bl.a. ODP3 i København og Isotop i Bergen, og tidligere udstillinger af egen kunst bl.a. Fotografisk Center og Ørstedsparken i København, Bergen Kunsthal og Tekstilindustrimuseet i Bergen, Recover Laboratory i Helsinki og Vent Space i Tallinn.


Kunstnere
Alberte Skronski
Alma Silva
Frida Retz
The HagFags
Henna Nerg
Hogan Schia
Line Poulsen
Liza Shkirando
Panteha Abareshi / Rita Biza / Elisabeth Victoria Friis
Sangría Valentino
Sofi Häkkinen

Forrige
Forrige
7. februar

Koncert: Rin

Næste
Næste
9. februar

Sunday Runners