På PLADS23 holder vi SLOW MONDAY hver mandag, for der er ingen grund til starte ugen med dårlig energi og travlhed. Vi vil hellere komme ned i kroppen, strække ud i lemmerne og trække vejret dybt ned i maven - og det kan vores skønne yogalærer Katrine heldigvis hjælpe med på holdet SLOW FLOW YOGA.
SLOW FLOW YOGA
På dette hold instruere Katrine dig gennem blid Hatha flow i roligt tempo, med grundig instruktion, og plads til at tilpasse stillingerne til dig og din krop. Vi starter med at finde ro og mærke kroppen, kommer igennem klassiske yogastillinger og har fokus på vejrtrækning og en god kropsfornemmelse. En yogatime der passer både til begyndere, der gerne vil have en grundig basis, og øvede, der godt kan lide det mere omhyggelige tempo.
Alle aldre, køn og kroppe er velkomne.
Kom i tøj du kan bevæge dig i og medbring gerne egen måtte. Vi har også måtter, som du kan låne.
PRAKTISK
SLOW FLOW YOGA forløber over syv mandage fra kl. 16.45–18.00.
Datoerne er:
04.03 / 11.03 / 18.03 / 25.03 / 08.04 / 15.04 / 22.04
Pris for hele forløbet:
750 DKK
OBS: billetterne kan ikke refunderes.
OM INSTRUKTØREN
“Jeg hedder Katrine Johnsen og jeg er uddannet i Vinyasa, Hatha, Yin og børneyoga og har undervist i snart 10 år. For mig er yogaen den klogeste måde at bevæge min krop på, en mulighed for at trække vejret dybt i en hurtigt drejende verden, en kilde til næring og ro for sindet og en måde at møde verden, mig selv og andre mennesker med kærlig omtanke. Det er derfor jeg elsker at undervise, og derfor jeg tror på at alle, uanset baggrund, alder og smidighed, kan få glæde af at praktisere yoga.”