Tilbage til Alle begivenheder

Yoga med plads til alle

Blide bevægelser, dybe vejrtrækninger og ro i kroppen. På vores yogahold er der plads til dig.

Yoga med plads til alle

Yoga på PLADS23 er blid Hatha flow i roligt tempo, med grundig instruktion, og plads til at tilpasse stillingerne til dig og din krop. Vi starter med at finde ro og mærke kroppen, kommer igennem klassiske yogastillinger og har fokus på vejrtrækning og en god kropsfornemmelse. En yogatime der passer både til begyndere, der gerne vil have en grundig basis, og øvede, der godt kan lide det mere omhyggelige tempo.

Alle aldre, køn og kroppe er velkomne.

Holdet løber over seks mandage:

  • 17/4

  • 24/4

  • 1/5

  • 8/5

  • 15/5

  • 22/5

Holdet starter kl. 16.30 og varer 75 min.

Prisen for alle seks gange er 550kr.

Kom i tøj du kan bevæge dig i og medbring gerne egen måtte. Vi har også måtter, som du kan låne.

Om instruktøren Katrine

Jeg er uddannet i Vinyasa, Hatha, Yin og børneyoga og har undervist i snart 10 år. For mig er yogaen den klogeste måde at bevæge min krop på, en mulighed for at trække vejret dybt i en hurtigt drejende verden, en kilde til næring og ro for sindet og en måde at møde verden, mig selv og andre mennesker med kærlig omtanke. Det er derfor jeg elsker at undervise, og derfor jeg tror på at alle, uanset baggrund, alder og smidighed, kan få glæde af at praktisere yoga.

 

OBS: billetterne kan ikke refunderes, så tjek datoen en ekstra gang inden du køber.

Forrige
Forrige
14. maj

Weekend Brunch

Næste
Næste
16. maj

Strikkeklub for unge (AFLYST pga. sygdom)