Tilbage til Alle begivenheder

Onde Kvinder: Live Podcast & Quiz

Kom og brug din 8. marts i ondt selskab og lad op til årets andre 364 kampdage, når podcasten Onde Kvinder gæster PLADS23 med liveoptagelse af deres jubilæumsafsnit og efterfølgende quiz.

Lørdag d. 8. marts
18.30—21.00
Gratis entré / Quiz kræver tilmelding (få pladser ledige)

Podcasten Onde Kvinder fylder et år på Kvindernes Internationale Kampdag. Det fejrer vi med en liveoptagelse af månedens afsnit, som i dagens anledning handler om en feminist... Hvis du vil finde ud af om hun er ond, så duk op på PLADS23 d. 8. marts og lyt med på live-optagelserne. Bagefter har vi forberedt en Onde Kvinder quiz, hvor du kan vinde noget meget særligt merchandise.

Det er ganske gratis at være med, men det kræver tilmelding at være med i quizzen. I kan være op til 5 på et hold og det hele foregår på dansk. OBS: Der er få ledige pladser tilbage til quizzen.
Quizzen starter kl. 20.

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer og snacks i baren. Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke på PLADS23.



Om Onde Kvinder

Onde Kvinder er en podcast om... onde kvinder. Værterne Amalia Dea Bonné og Maia Kahlke Lorentzen tager dig med gennem historierne om fortidens og nutidens “skurkinder”, fra helgener til hekseforfølgere, fra dronninger til diktatorfruer.
Vi lever for at hive #girlboss ikonerne ned fra piedestalerne, men vi er heller ikke blege for at tage uretfærdigt hadede kvinders renomé op til revision.
I hvert afsnit tager vi fat på en historisk eller nulevende kvinde og finder ud af, om hun virkelig var ond, og hvor vi ville placere hende på vores Ond-O-meter. Onde Kvinder udkommer (cirka) en gang om måneden og du kan finde den på din favorit podcast app.

Forrige
Forrige
5. marts

PLADSENS FÆLLESSPISNING: Fransk Menu

Næste
Næste
13. marts

Babymassage Workshop (DA) - Få billetter