Tilbage til Alle begivenheder

LÆSEKLUBBEN (Sæson 1: Kærlighed) – Madame Bovary

LÆSEKLUBBEN

Vil du gerne tale om bøger med andre, der også elsker at læse? Vil du gerne blive klogere på klassikere eller opdage nye værker?

Så kom forbi Læseklubben på PLADS23 til en oplæg, oplæsning og samtale om udvalgte bøger.

Aftenens værter er Jacob Nielsen og Nanna Schmidt Nordestgaard, der begge er uddannet i litteraturvidenskab og arbejder som journalister. De elsker især dystopier, sexede bøger og klassikere.

Men mens Nanna har en ubetvingelig tilbøjelighed til såkaldt tvivlsom smag, hvad enten det er romancebøger, krimier, Jane Austens univers og BookTok, og kæmper for at finde det vigtige i selv den allermest smudsige lægeroman, er Jacob til russiske avantgarde og normkritisk samtidslitteratur. For Jacob er litteratur både en tidsmaskine og en skattekiste, og elsker at genopdage ukendte og underlige værker fra fjerne lande og glemte tider.

Men Læseklubben er for alle, der interesserer sig for litteratur. Uanset om du har læst hele biblioteket eller kommer som helt ny læser.

SÆSON 1: KÆRLIGHED

Litteraturen har skabt kærligheden, som vi kender den. Gennem tidernes løb har forfatteren har en enorm indflydelse på, hvordan den “rigtige” kærlighed skal se ud. Hvem vi kan elske. Hvordan vi elsker og hvad vi er klar til at ofre i kærlighedens navn.

Derfor handler de første fire gange af Læseklubben om kærlighed. Vi går på jagt efter kærligheden i bøgernes verden og diskuterer, hvordan både gamle klassikere og nye værker har påvirket vores idé om kærligheden.

MADAME BOVARY. 1. marts kl. 19.30.

Emma drømmer om storbyen Paris, dyre kjoler og elskovseskapader. Men det er meget lang fra hendes provinsielle liv med sin godmodige lægemand Charles. Hun længes efter den store kærlighed fra litteraturen og indleder en række affærer. Men der er langt mellem fantasi og virkelighed, og det kan ikke blive ved.

Romanen skabte vildt drama, da den udkom i 1857. At fremstille en kvindes udenomsægteskabelige sidespring var mere end datidens moral kunne kapere. Og selv i dag fremstår Gustave Flauberts roman som en kompleks fortælling om sex, utroskab og fantasi.

Forrige
Forrige
23. februar

Fællesspisning

Næste
Næste
2. marts

Fællesspisning