Endnu en arbejdsuge er slut og du fortjener at starte din weekend med en kold øl i hånden og fed musik.
Hver fredag er der fredagsbar på PLADS23 og du er velkommen fra kl. 16—23!
Som altid er der gratis koncert den første fredag i måneden og d. 4. august kan vi præsentere:
MERRIER
Merrier er en pop-duo bestående af forsanger Rosa Sophia Borbiconi og producer Christian Vollertsen. Bandet opstod i 2020, da de opdagede potentialet i hinandens musikalske kundskaber og deres fælles ambitioner er siden blev til et venskab for livet. To år senere udvider de bandet med trommeslager Frederik og guitarist Jónas.
Merriers tekster er præget af problemstillinger forbundet med at finde sig selv i sine 20’ere, herunder svære forhold, kaotiske byture, personlig udvikling, mentalt helbred, og lange nætter. I kombination med det musikalske arrangement resulterer det i en lyd af afmagt, men befrielse fra fordomme om sig selv. Forsanger og frontfigur Rosa bidrager til stemningen med en sjælelig og jordnær vokal, der bringer dybde til det energiske lydbillede.
De hylder den klassiske pop ved at arrangere numrene med velkendte kompositoriske elementer fra pop-genren såvel som disco, soul, RnB, dancehall og Melodi Grand Prix-klassikerne toppet med akkorder fra den øverste krydderihylde – the more the merrier!
Lyt til Merrier her og følg dem på Instagram.
Koncerten starter kl. 20.00 og er ganske gratis.