Endnu en arbejdsuge er slut og du fortjener en kold øl til at starte din weekend. Derfor synes vi at du skal komme til fredagsbar på PLADS23 d. 3/3.
Den første fredag i hver måned er der fredagsbar på PLADS23 og du er velkommen fra kl. 16—23.
Der er øl, vin og cocktails på tap og køkkenet serverer noget lækkert til ganen hele aftenen, så du ikke behøver at tænke på aftensmaden.
Vi har også masser af alkoholfrie øl, vin og cocktails til dem der vil fejre fredag med noget lækkert i glasset uden at bekymre sig om procenter i blodet.
Og så er der ikke mindst…
FERN (gratis koncert) kl. 19.00
Københavnske FERN med songwriter og producer, Signe Jacobsen i
front sætter ord på kærlighedens mange nuancer. FERN debuterede
sidste år med singlen “Monophobia” – en storslået pop-ballade om
ensomhed og desperation – der hurtigt fik opmærksomhed fra blandt
andre Karrierekanonen, Bands Of Tomorrow og Good Because
Danish.
Med sit seneste udspil, “Only One”, viser FERN sig fra en
mere folk-inspireret og melodisk opløftende side, og “Only One” blev
allerede første uge spillet på flere radiostationer rundt om i landet.
FERNs lyd er sårbar, organisk og ærlig, og forener på sin egen måde
et filmisk udtryk med en melodisk poppet songwriter tradition med
referencer til både Noah Cyrus, Billie Eilish og Daughter. FERNS
luftige vokal og iørefaldende melodier er omdrejningspunktet for de
relaterbare øjeblikke om kærlighedens og livets skyggesider.
Alle sange er indspillet, produceret og mixet i The Yellow Studio på
Nørrebro sammen med Morten Lundsgaard (Baal) og Lars Christian
Kortholm (Sticks n fire).