Du inviteres til en poetisk aften i selskab med de tre forfattere Jonas Reppel, Mia-Nelle Drøschler og Charlot Roslev.
Roslev, Reppe og Drøschler udforsker alle på forskellig vis ideen om grænselandet i deres litterære værker. Det være sig i form af den personlige grænsesøgning, portrætteringen af klasseskel eller undersøgelsen af digtet som medie.
Aftenen byder på oplæsninger fra forfatternes digtsamlinger og efterfølgende dialog med publikum, samt mulighed for at købe forfatternes signerede digtsamlinger.
Arrangementet er gratis og starter kl. 19.00.
OM FORFATTERNE
Charlot Roslev (f. 1983) debuterede i 2011 novellesamlingen Fragmenter. Sidenhen er det blevet til digtsamlingerne Fri mig fra provinsen, Rift samt Jeg har dig. Charlots poesidebut er oversat til svensk, og hun er udkommet i diverse tidsskrifter i Danmark og i Sverige.
Charlots forfatterskab centrerer sig om angst, misbrug, moderskab samt kærligheds -og selvtab. Charlot interesserer sig for kontrasterne og forbinder det tragiske og det komiske i et sart og stærkt poetisk sprog.
Mia-Nelle Drøschler (f. 1978) debuterede sidste år med sin digtsamling elsk elsk elsk! på Forlaget Silkefyret. elsk elsk elsk! er et hybridværk, der blander digte og illustrationer skrevet og tegnet af Mia-Nelle. Efter 23 år i Europæiske storbyer flyttede hun for to år siden på landet til et nedlagt landsted med en drøm om at skrive og fortsætte med at lave kunst. Mia-Nelle er uddannet billedkunstner fra Goldsmiths.
Jonas Reppel (f. 1986) har gået på Nordvest skrivekreds og Dramatisk laboratorium. Jonas har udgivet den anmelderroste digtsamling Farfedt på Forlaget Antipyrine. Der blandt andet var et bidrag til bølgen af underklasselitteratur. Jonas har udover dette vundet publikumsprisen ved dramatisk debut og bidraget med digte til et væld af tidsskrifter.
Eventet er støttet af Valby Lokaludvalg.