Tilbage til Alle begivenheder

FILMKLUBBEN

Så skal der ses, tales om og nørdes film i alle afskygninger!

Filmklubben på PLADS23 er en åben klub for alle nysgerrige filmelskere, som ønsker at dele deres interesse med andre.

Vi mødes én gang om måneden og ser en film, der er nøje udvalgt af Filmklubbens vært Bjarke.

Vi ser filmen sammen og dykker ned i forskellige temaer. Nogle gange i selskab med spændende gæster og relevante oplægsholdere, andre gange indleder vi filmen med en middag, der passer til filmens univers - eller også klippe-klistrer vi imens.

Kom og vær med i Filmklubben. Det er ganske gratis!

SØNDAG / 17.09.23
kl. 13.00–16.00

FILMKLUBBEN præsenterer: Sean Connery i sexet fremtidsoutfit i syret science fiction-film.


Ok, det her bliver en ret så udknaldet omgang af Filmklubben på PLADS23.

Denne gang indebærer filmen, vi skal se, nemlig en Sean Connery iført et lille, rødt og forførende science fiction-outfit tilført lårlange sorte støvler. Ja, den er god nok.

Velkommen til fremtiden. Året er 2293 og en enorm guddom har taget bolig i et stort svævende stenhoved. Her er det at dræbe af det gode, mens forplantning er roden til alt ondt.

Vi serverer før visningen noget at drikke og snacks, der går hånd i hånd med filmen.

Vi ser virkelig frem til at byde jer alle velkommen til en syret fremtid, der ikke er set før eller siden i filmisk form.


FILMKLUBBEN PÅ PLADS23 Efterår/vinter 2023

TORSDAG / 17.08.23
Filmklubben præsenterer: Skør, skøn og skummel klovne-gyser-komedie fra 80'erne.
- Oplæg om uhyggelige klovne på film + filmvisning.

SØNDAG / 17.09.23
Filmklubben præsenterer: Sean Connery i sexet fremtidsoutfit i syret science fiction-film.
– Snackmenu der matcher filmen + filmvisning.

TIRSDAG / 31.10.23
Filmklubben præsenterer: Vampyrdræberen som cheerleader inden Sarah Michelle Gellar tog over.
– Oplæg om vampyrer på film + filmvisning.

TORSDAG / 16.11.23
Filmklubben præsenterer: Filmkvinder i junglen - på eventyr i afsøgende billeder og undersøgende lyd.
– Kortfilmsvisninger + oplæg ved tonemester Anne Gry Friis Kristensen og filmfotograf Maria von Hausswolff

TORSDAG / 07.12.23
Filmklubben præsenterer:  Den (måske) mest bizarre julefilm nogensinde ... og så foregår den på Mars!?!
– Juleklip + glögg + filmvisning

 

Klubbens vært, Bjarke Friis Kristensen, er kæmpe filmnørd og arbejder til dagligt som skribent hos kino.dk – og ser derfor naturligvis vildt mange film. Han er i biografen flere gange ugentligt, mens hjemmebiografen også bruges flittigt med en omfangsrig filmsamling, der bugner af alt godt fra filmens verden.

Bjarke er altid frisk på en filmisk diskussion, bl.a. om hvorvidt Nicolas Cage nu også ER verdens bedste skuespiller, hvorvidt ’ When Harry Met Sally...’ nu også ER bedre end ’Sleepless in Seattle’ eller om ’The Texas Chain Saw Massacre’ nu også ER en sommerfilm.

Forrige
Forrige
15. september

BOEL releasefest + support: Dias

Næste
Næste
18. september

SLOW FLOW YOGA